Introduktion til byggejuraen: 3.5 ABR18 Rådgiveraftalen

[Musik] ABR18-aftalen afviger grundlæggende fra de to entrepriseaftaler AB og ABT. Øh, ABR-aftalen er jo en rådgiveraftale, altså i udgangspunktet en ganske almindelig konsulentaftale. Så her har man altså meget tilsvarende aftaler på forskellige andre områder, hvor konsulenter jo opererer alle vejene rundt i erhvervslivet. Så det er altså en aftale mellem bygherre og bygherrens rådgivere eller imellem en totalentreprenør og totalentreprenørens rådgiver. Når totalentreprenøren hyrer en rådgiver, ja, så befinder totalentreprenøren sig jo i bygherrens rolle.

hvor konsulenter jo opererer alle vejene rundt i i erhvervslivet så det er altså en aftale mellem byken og bykærs rådgivere eller imellem en totalentreprenør og totalentreprenøren rådgiver når totalentreprenøren hyer en rådgiver Ja så befinder totalentreprenøren sig jo i bykærs rolle

I relationsaftalen er rådgivningsområder på mange måder mere løst defineret, kan man måske sige, i en entrepriseaftaleområdet. Øh, der findes mange forskellige typer for rådgivning og mange forskellige rådgivertyper. Øh, og de indgår jo så i projekterne alt efter behov. Øh, der findes selvfølgelig også mange forskellige former for entreprenører og så videre, men øh, der er ligesom en større del, der er fællesnævner, der ender, end der måske er i rådgiverområdet. Så det kan hurtigt blive lidt mere kaotisk i rådgiverfeltet, hvad det er, der foregår, og der findes øh, som sagt, mange forskellige typer af rådgivning. Og i bogen har jeg oplistet en række forskellige benævnelser for forskellige rådgivningsopgaver, og her er der mere eller mindre frit slag for, at man jo kan opfinde nye ting og kalde nye ting med nye navne, hvis man skulle have lyst til det. De er der jo sådan set også på entrepriseområdet, som vi har snakket om i forbindelse med afsnittet der om de forskellige entreprisetype. Så er det jo bare nogle standardmodeller, som man taler ud fra for ligesom at have et eller andet holdepunkt i virkeligheden. Så er også entrepriseområdet kan jo være mere eller mindre rodet i forhold til hvilke typer entrepriseaftaler der indgår.

efter behov ø der findes selvfølgelig også mange forskellige former for for entreprenører og så videre men ø der er ligesom en en større del der er fællesnævner der end end der måske er i rådgiver området så det kan hurtigt

Øh, på rådgivningsområdet her, jamen der findes der jo først og fremmest det, vi kalder bygherrerådgivning, og bygherrerådgivning er sådan et cover det hele, altså hvor man kan sige, at rådgiveren går i bygherrens sted i de fleste relationer, varetager bygherrens interesse sådan set i hele forløbet fra idéudvikling og så til det færdige byggeri og måske endda også til drift og eftersyn efterfølgende. Et og fem års eftersyn der kører man med den samme rådgiver, der varetager langt de fleste af de opgaver. Bygherren har denne rådgiver, kan efter omstændighederne have en fuldmagt på bygherrens vegne, men det er ikke det, der sådan set er det afgørende her. Om det er den ene eller den anden, der skriver under, så er det rådgiveren, der i det daglige varetager bygherrens interesser. Det eneste kan man sige, der ikke eller der typisk ikke er omfattet af bygherrerådgivning, det er det, vi kalder traditionel teknisk rådgivning, som er den kerneopgave, kan man sige, som udfyldes af ingeniøren eller arkitekten, altså design, udformning og beregning af konstruktionerne. Så dermed har vi også beskrevet den tekniske rådgivning i ABR paragraf 10. Der er der beskrevet det, som man kalder totalrådgivning. Så der har vi altså defineret, hvad det egentlig går ud på her, og totalrådgivning, ja, det er altså en rådgiver eller en gruppe af rådgivere, der efter en fælles aftale eller den ene, den enkelte rådgiver har selvfølgelig kun en aftale, men de andre kan ligesom indgå i et konsortium af en eller anden art, svarende lidt til storentreprisen for nu at sammenligne det med det. Øh, således at bygherren kun har en aftale med en gruppe af rådgivere eller enkelt rådgiver, der så varetager de her rådgivningsopgaver. Også her er den tekniske rådgivning ud af billedet. Det her er det gennemførelse af myndigheds- og udbudsprojekterne, og så er det selvfølgelig, at man bistår igennem udførsel af bygge- og anlægsopgaver, byggeledelse, tilsyn, budgetoversigt. Om bygherrerådgivning i paragraf 10, stykke to, er beskrevet et andet begreb, nemlig delt rådgivning. Og øh, hvis vi siger totalrådgivning, det ligesom var en storentreprise, ja, så hvor altså bygherren har en aftale og altså har en, man kan henvende sig til, og en der står ansvar for, hvad der ellers måtte være af aftaler nedad i pyramiden. Så er det anderledes ved delt rådgivning. Her har bygherren individuelle aftaler svarende til fagentreprisen, kan man sige her, så øh med forskellige rådgivere. I den situation skal bygherren eventuelt paragraf 23 udpege en projekteringsleder, øh, der så skal koordinere arbejdet imellem de her svarende til bygherrens ansvar overfor en stribe af forskellige fagentreprenører.

eller mindre frit slag for at man jo kan opfinde nye ting og kalde nye ting med nye navne Hvis man skulle have lyst til det de er der jo sådan set også på entreprise området ø som vi har snakket

Så jeg håber, man ligesom kan fornemme, at der er en vis parallelitet i, kan man sige, aftalestrukturerne her, uanset om det er entreprise eller om det er rådgivning, vi taler om. Og tilsvarende er der så også noget, der hedder underrådgiver, svarende til underentreprise, hvor en rådgiver hyrer en anden rådgiver til at udføre noget arbejde for sig. Og så skal der igen nævnes også selvfølgelig, at entreprenørerne ofte bliver inddraget, og mere og mere ofte den her tidlige inddragelse, og det kan jo så efter omstændighederne ske med anvendelse af disse appendix og projektoplæg herer. Ja, der skal rådgivningsopgaver udbydes efter udbudsloven, når de ligger over tærskelværdien, og der er to tærskelværdier for henholdsvis statslige, henholdsvis kommunale og regionale offentlige myndigheder. Øh, og de ligger ret langt nede. Den for staten ligger nede omkring en million, og for de kommunale og regionale ja, der ligger vi op på godt halvanden million, 1,6. Og øh, så snart opgaven kommer over det, ja, så skal den altså i udbud efter det såkaldte EU-udbud, altså det vi kender som udbudsloven, og som jeg dækkede i tidligere afsnit. Og det betyder jo her, at hvis man er rådgiver, så er det jo her, man finder sine jobs.

eller mindre rodet i forhold til Hvilke typer entrepriseaftaler der indgår øh på rådgiv området her Jamen der findes der jo først og fremmest det vi kalder bygherrerådgivning og bygherrerådgivning er sådan et cover det hele Altså hvor man kan sige at det rådgiveren går i

Øh, som bekendt er det offentlige jo et meget stort byg, og dermed så kommer der altså rigtig mange opgaver her ud på den her måde. Og samtidig så skal det også selvfølgelig også nævnes, at private bygherre jo også kan vælge forskellige former for udbud i forhold til de rådgivningsopgaver, de måtte have. Så de skal altså, hvis det er offentligt, skal de, hvis de private kan de, og de private kan jo sådan ligesom tweak på reglerne i et eller andet omfang, hvis de vil det. Øh, men ofte, som jeg også har nævnt tidligere, så vil man jo som privat udbyder eller ordregiver holde det her sådan nogenlunde i snor med det, de regler der er kendt igennem de her, øh, igennem tilbudsloven eller udbudsloven, for ligesom at præsentere noget tilbudsgiverne er bekendt med i forvejen. Øh, udbuddet og procedurer og så videre følger altså de regler, som jeg har snakket om i forbindelse med udbudsloven. Rådgiveraftalen er beskrevet i paragraf 4 og svarer på mange måder jo også i virkeligheden til entrepriseaftalen. I virkeligheden er alle aftaler jo på lange stræk nogenlunde ens. Det er jo de samme spørgsmål, enhver aftale typisk skal tage stilling til, og her sker det nogenlunde også på samme måde, som vi ser i JS prisaftale. Hvis man sætter AB18 og ABR18 op over for hinanden og læser dem igennem side ved side, jamen så følger de langt hen ad vejen hinanden, og man vil ikke umiddelbart opdage den ret grundlæggende forskel, der er på selvfølgelig, hvad det er for en ydelse, der indgår. Men det betyder imidlertid noget for rådgiveraftalerne her, som vi skal se i forbindelse med for eksempel misligholdelse og ophævelse og hvad det er for nogle regler, der kommer ind der. Rådgiveren kan jo overdrage sine opgaver, altså hyre en underrådgiver eller tilsvarende til at løse nogle af opgaverne på sine vegne, men ofte vil det her være øh, det er der jo også mulighed for for selvfølgelig for entreprenørerne. Øh, og det kan så efter omstændighederne blive reguleret i aftalen med bygherren i hvilket omfang det skal foregå eller kan foregå, eventuelt skal bygherren godkende underentreprenører, men det er nu ikke specielt øh i virkeligheden ret normalt, at det sker. Det er nok lidt mere udbredt, at man holder lidt mere hånd i hanke med det vedrørende rådgivningsopgaver. Har man som bygherre hyret et prestigefyldt arkitektfirma til at rådgive sig, ja, så vil man jo føle sig...

kører man med den samme rådgiver der var tager langt de fleste af de opgaver byken har denne rådgiver kan efter omstændighederne have en fuldmagt på bygens vejene men det er ikke det det der sådan set er det afgørende her om

det er den ene eller den anden der skriver under Så er det rådgiveren der i det daglige varetager bygherrens interesser det eneste kan man sige der ikke eller der typisk ikke er omfattet af bygherrerådgivning det er det vi

kalder traditionel teknisk Rådgivning som er den kerneopgaven kan man sige som udfyldes af ingeniøren eller arkitekten altså design udformning og beregning af konstruktionerne så dermed har vi også beskrevet den den tekniske rådgivning i abr paragraf 10 der er der beskrevet det

som man kalder totalrådgivning så der har vi altså defineret hvad det egentlig går ud på her og totalrådgivning ja det er altså en en en rådgiver eller en gruppe af rådgivere der efter en fælles aftale eller den ene

den enkelte rådgiver har selvfølgelig kun en aftale Men de andre kan ligesom indgå i et konsort af en eller anden art svarende lidt til storent prisen for nu at sammenligne det med det Øh således at byk så kun har en aftale med en gruppe

af rådgivere eller enkelt rådgiver der så varetager de her rådgivningsopgaver også her er den tekniske Rådgivning ud af billedet Det her er det gennemførelse af myndigheds og udbuds øh øh projekterne og så er det selvfølgelig at man ø bistår igennem udfør af bygge og

anlægsopgaver byggeledelse tilsyn budgetoversigt om om bykær rådgivning i paragraf 10 stykke to er beskrevet et andet begreb nemlig delt Rådgivning og ø hvis vi siger totalrådgivning det ligesom var en en en storentreprise Ja så hvor altså byken har en aftale og

altså har en man kan henvende sig til og en der står ansvar for for hvad der ellers måtte være af aftaler nedad i pyramiden Så er det anderledes ved del Rådgivning her har byken individuelle aftaler svarende til fagentreprisen kan

man sige her så ø med forskellige rådgivere i den situation der skal byken eventu paragraf 23 udpeg en projekteringsleder ø der så skal koordinere arbejdet imellem de her svarende til byk ansvar overfor en en en stribe af forskellige fagentreprenører

Så jeg håber man ligesom kan fornemme at der er en vis parallelitet I kan man sige aftale strukturerne her uanset om det er entreprise eller om det er Rådgivning vi taler om og tilsvarende er der så også noget der hedder

underrådgiver svarende til underentreprise hvor en en rådgiver hyrer en anden rådgiver til at udføre noget arbejde for sig og så skal der igen nævnes også selvfølgelig at entreprenørerne ofte bliver inddraget og mere og mere ofte den her tidlig

inddragelse og det kan jo så efter omstændighederne ske med anvendelse af disse appendix og projektoplæg herer ja der skal rådgivningsopgaver udbydes efter udbudsloven når de ligger over tærskelværdien og der er to tærskelværdier for henholdsvis statslige henholdsvis kommunale og og regionale øh

offentlige myndigheder Øh Og de ligger ret langt nede den for for staten ligger nede omkring en million og for de kommunale og regionale Ja der ligger vi op på godt halvanden million 1,6 og ø så så snart opgaven kommer over det Ja så

skal den altså i udbud efter det såkaldte eu-udbud altså det vi kender som som udbudsloven og som Jeg dækket i tidligere afsnit Og det betyder jo her at hvis man er rådgiver så er det jo her man finder sine sine jobs

øh som bekendt er det offentlig jo et meget stor Byg og dermed så kommer der altså rigtig mange opgaver her ud på på den her måde og samtidig så skal det også selvfølgelig også nævnes at private Byg her jo også kan vælge forskellige

former for udbud ø i forhold til de rådgivningsopgaver De måtte have så de skal altså hvis det er offentligt skal de hvis de private kan de og De private Det kan jo sådan ligesom tweak på på reglerne i et eller andet omfang hvis de

vil det Øh men ofte som jeg også har nævnt tidere så vil man jo som privat udbyder eller ordregiver holde det her sådan nogenlunde i snor med det de regler der er kendt igennem de her øh igennem tilbudsloven eller udbudsloven

for ligesom at præsentere noget tilbudsgiverne er bekendt med i forvejen ø udbuddet og procedurer og så videre følger Altså de regler som jeg har snakket om i forbindelse med udbudsloven rådgiver aftalen er beskrevet i paragraf 4 og svarer på mange måder jo også i

virkeligheden til entrepriseaftalen i virkeligheden Er alle aftaler jo på lange stræk nogenlunde ens Det er jo de samme spørgsmål enhver aftale typisk skal tage stilling til og her sker det nogenlunde også på samme måde som som vi ser i JS prisaftale hvis man sætter ø

ab18 og abr18 op over FR hinandens og læser dem igennem side ved side Jamen så følger de langt hen ad vejen hinanden og man vil ikke umiddelbart opdage øh den ret grundlæggende forskel der er på selvfølgelig hvad det er for en ydelse ø

der der indgår Men det betyder i midlertid noget for rådgivnings aftalerne her som vi skal se i forbindelse med for eksempel misligeholdelse og og og ophævelse og hvad det er for nogle regler der kommer ind der rådgiveren kan jo overdrage sine

opgaver altså hyre en underrådgiver eller tilsvarende til at løse nogle af opgaverne på sine vegne men ofte vil det her være Øh det er der jo også mulighed for for selvfølgelig for entreprenørerne øh og og det kan så efter

omstændighederne blive reguleret i aftalen med byken I hvilket omfang Det skal foregå eller kan kan foregå eventuelt skal byken godkende Ø underentreprenører men men det er nu ikke specielt øh i virkeligheden ret normalt at det sker det er nok lidt mere

udbredt at man holder lidt mere hånd i hanke med det vedrørende rådgivningsopgaver har man som bygherre hyret en et prestigiøse arkitektfirma til at rådgive sig ja så vil man jo føle sig lidt snydt hvis denne her det her fine arkitektfirma gik

hen og og hyrede sådan et et mindre sidegade firma øh til at løse opgaven i realiteten men udgangspunktet så kan man sige så kommer det jo ikke byggeren ved hvordan Entreprenøren eller for den s Sky rådgiveren løser deres opgave øh

bare De lever op til til aftalens krav men man vil altså typisk regulere det lidt mere eventuelt her i rådgivningsaftaler rådgiverens erstatningsansvar i forbindelse med med Mangler I projekteringen og rådgivningen er beskrevet i paragraf 49 og 50 og

udgangspunktet her er dansk rets almindelige erstatningsordninger altså et almindelig et culpaansvar professionsansvar med skærpet kulp vurdering ø ligefrem bevisbyrde og der kan altså så byken selvfølgelig søge erstatning hos hos rådgiveren for det Tab byken bliver påført ø når rådgiveren

ikke lever op til aftalens krav ikke indfrier bygherrens berettigede forventninger i henhold til aftalen ø så ø er der altså erstatning som kan man sige den væsentligste molds beføjelse rådg Jen har også ligesom Entreprenøren i øvrigt jo ret til at udbedre mangler

hen ad vejen det er ikke sådan at ø man straks kan opsige aftalen men der bliver altså i det omfang der er det relevant så kan der blive tale om erstatning ø selvom man altså bevarer aftalen i paragraf 50 er der en en

ansvarsbegrænsning svarende til den også vi har i AB i AB og abt hvorefter rådgiveren altså ikke er ansvarlig for indirekte Tab driftstab og avancetab øh svarende til det vi snakkede om i forbindelse med entrepriseaftalen så handler det altså

om her tommelfingerreglen at ø man er ansvarlig for de omkostninger som ø som byken har haft i som følge af det her der nu er sket men ikke er ansvarlig for indtægtstab den norm ø som altså er igen

sådan et en en en juridisk standard som vi her i I abr har I paragraf 9 Jamen det er jo at rådgiveren skal leve op til almindelig god rådgivnings skik Øh og det er altså et krav der refererer til

byggetid viden ø rådgiveren skal altså rådgive i overenstemmelse med den nyeste og bedste viden på området ellers er rådgivnings opgaven øh efter omstændighederne mangelfuld i paragraf 49 stykke to Er der en et en ny erstatningsregler der er kommet ind her

i i 18 udgaven af abr Og det handler om en konventionalbod og en konventionalbod minder jo meget om om de dagbøder Vi har talt om i forbindelse med med AB og men en konventionalbod den falder typisk kun en gang hvor mod dagbod er jo en bod der

falder ø dagligt øh her der handler det om erstatning i forbindelse med projekterings mangler Altså i det omfang at der er et eller andet der man har overset i projektering der simpelthen mangler en en trappe eller hvad det nu

kan være mangler en radiator eller nogle ting øh som skulle have været med i projektering Men som man altså ikke har fået med ø og som derfor Øh nu skal ø For det første selvfølgelig bitteres men det der skal erstattes her Jamen det er

det potentielle Tab som byken lider ved at denne her del af arbejdet når nu Det kommer til udførelsen jo ikke har været udsat for den ø konkurrence som ellers den øvrige opgave har været i i forbindelse med med udbuddet af

udførelses opgaven entreprise opgaven øh Så vil det her jo typisk når nu man så skal have bygget denne her trappe eller sat den her radiator ind eller et vindue eller hvad det nu Er man ikke har fået med som man skulle have haft med et

badeværelse på en eller anden etage som skulle have været der men man har ikke i skyndingen har glemt hvad det nu kan være ø så vil Det jo nu i forhold til entrepriseaftalen være ekstra arbejde så vil Det jo typisk foregår enten efter en

særlig aftale eller på regning og det vil så typisk være dyrere end hvis det havde været med i det oprindelige tilbud og dermed hav været udsat for den konkurrence som som jo gælder under udbudet og der har man så lavet den her

bod på en sådan måde at man siger Jamen ø det som rådgiveren skal betale for det her Jamen det er 5% af det Det koster og få det her bygget så man siger ligesom Jamen det vil typisk koste 5% mere at få

lavet den her trappe ø nu som ekstra arbejde end det ville have kostet hvis hvis det ikke havde været ekstra arbejde der er grunden til man har indført Det her er jo at det kan være svært at bevise Hvor stort sådan et Tab er eller

vil være og derfor har man altså ligesom sat det her ind som en slags standard HV vi siger det er 5% ø der er dog nogle en minimumsgrænse og en maksimumsgrænse fordi at det skal være øh kan man sige

omkostningen til sådanne ekstra arbejdere som altså skal skal belægges med den her konventionalbod skal til sammen der kan være flere ting jo udgøre mindst 2 pr af entreprisesummen og det kan maksimalt Nå op til 10% af ø kontraktsummen for

rådgivningsaftalen altså 10% af rådgiver honoraret så der er altså ligesom en et et vindue herinde for Hvilket at Entreprenøren kan blive pålagt denne her i daglig tale nogle gange kaldet dummebøde så det er altså man kan sige baggrunden for det her er altså de

bevismæssige problemer som der vil være for byken med at bevise et sådan Tab i forbindelse med de almindelige erstatningsregler så når vi nu får den her konventionalbod Ja så er vi jo fri for at skulle bevise tabet men kan man som kan man som byk her

bevise at der er et større Tab end de 5% så kan man stadig gøre det gældende efter de almindelige regler ø ligesom selvfølgelig at rådgiveren kan efter omstændighederne sandsynlig gøre bevise at tabet er mindre end end byken påstår så så der

altså ligger ligesom Det er ligesom sådan et en en en mulighed man kan vælge for at komme uden om de bevismæssige problemer men kan man bevise det Ja og det giver bed bedre en bedre erstatning så kan man vælge den metode i stedet for

Det her det gør selvfølgelig at bygherren løbende i forbindelse med øh den Lok der i øvrigt føres i løbet af byggeriet og tidsfristforlængelse og alle de andre ting der sker undervejs skal man altså så også holde regnskab med øh baggrunden for de ekstra

arbejdere der måtte komme i hvilket omfang de skyldes på denne her måde altså bittering mangler og og så holde regnskab med det for at se hvor kommer vi op over øh kommer vi op over de to procent og så videre og og Hvordan

bliver det her regnet ud hele tiden Det skal man selvfølgelig sørge for at at holde styr på løbende således at det ikke ligesom går i glemmebogen eller går tabt I I erindringen I paragraf 55 er der sådan en ret generel regel om bykærs mulighed

for at ophæve aftalen med med rådgiveren og Det følger nogenlunde de samme ting som vi har set i i relation til øh til altså prisaftaler ø dog skatter efter omstændighederne ø lidt mindre til her i forhold til rådgiveren fordi det vil

ikke blive anset for at være helt så belastende for projektet hverken for for den sag skyld for rådgiveren eller for bygherren og projektet hvis man skifter rådgivere ud undervejs rådgiveren er når vi er kommet i udførelsesfasen ja så

rådgiveren typisk ikke så vigtig for projektet som Entreprenøren men det det handler selvfølgelig om hvad man kan kalde væsentlig ø væsentlig misligholdelse her så Det er igen når vi snakker om Al misligholdelse så sker der den her graduering som også nævnt flere

gange og hvis det er mindre ting Jamen så er der jo altså erstatning eller afslag i prisen og så videre men når det er en væsentlig misligeholdelse ø for eksempel at ø at rådgiveren ikke bidrager til øh til sikkerheden på på

arbejdspladsen som eller på byggepladsen som ø som hun skulle eller lignende så svigter væsentlige arbejdsopgaver i forhold til byken Man kan sammenligne det lidt med ansættelsesretten Altså hvis den ansatte er er er er er voldelig eller tyvagtig over for arbejdsgiveren

eller andre ansatte og så videre så kan det give anledning til at man uden videre kan kan ophæve ansættelsesforholdet og så kommer der også denne her kan man sige hvis det viser sig at rådgiveren ikke er kapabel til at løfte opgaven hvis man ligesom

efter gentagende forsøg ø må konstatere at opgiven simpelthen ikke er opgiven voksen Jamen så kan man så også Opsig aftalen på den baggrund