SpaceX til månen – men hvor højt kan aktiemarkedet flyve? — Transcript

Analyse af SpaceX's rekordstore børsnotering og vurdering af det amerikanske aktiemarked i et makroøkonomisk perspektiv.

Key Takeaways

SpaceX's børsnotering var historisk stor, men selskabets fremtidige indtjening er usikker.
Det amerikanske aktiemarked er på et historisk højt niveau, hvilket rejser bekymringer om en mulig boble.
Makroøkonomiske modeller kan hjælpe med at forstå, hvad der driver aktiekurser på markedet som helhed.
Energisektorens udvikling er central for fremtidig økonomisk vækst og aktieindtjening, især i forbindelse med teknologi som AI.
Investorer bør være forsigtige med at time markedet, men være opmærksomme på prisfastsættelse og risici.

Summary

Makropuls podcasten analyserer SpaceX's børsnotering, som blev den største i historien, og Elon Musk blev dollar-billionær.
Omkring 30% af SpaceX-aktierne blev tilbudt til privatinvestorer, og aktien steg markant på første handelsdag.
Diskussion om, hvorvidt aktiemarkedet er overvurderet, og om vi oplever en boble som IT-boblen i slutningen af 1990'erne.
Lars Christensen præsenterer en statistisk model baseret på efterkrigstidens data for at vurdere aktiemarkedets værdi.
SpaceX beskrives som et rumfartsselskab med fokus på kommerciel udnyttelse af rummet, herunder Starlink og samarbejde med NASA.
Der er skepsis omkring SpaceX's indtjeningsmodel og Elon Musks fremtidsvisioner, som ofte udskydes.
Modellen undersøger makroøkonomiske faktorer, der driver aktiekurser, og sammenligner nutidens marked med tidligere perioder som 1970'erne og IT-boblen.
Diskussion om energisektorens rolle og dens betydning for fremtidig indtjening, især i relation til AI og billig energi.
Vurdering af aktiemarkedets prisfastsættelse via price-earnings ratio og risikoen for et fald, hvis indtjeningen ikke kan løftes.
Afslutningsvis diskuteres strategier for investorer i et potentielt overvurderet marked og betydningen af ikke at forsøge at time markedet.

Chapters

Full Transcript — Download SRT & Markdown

Speaker A

Velkommen til Makropuls, podcasten, hvor vi tager temperaturen på verdensøkonomien. Makropuls er produceret af Havden, Danmarks største uvillige rådgivningshus inden for erhvervsforsikring, firmapension, forebyggelse samt aktiv skadebehandling. Havden rådgiver også inden for bank og betalingsløsninger, formålsforvaltning samt overvågning af realkreditlån for private.

Speaker A

I fredags blev SpaceX børsnoteret, og det blev den største børsnotering i historien. Aktien fløj op på sin første handelsdag, selvom selskabet faktisk var i underskud sidste år, og dermed blev Elon Musk den første dollar-billionær. Det er altså smag lige på den en gang til. Det

Speaker A

er en formue på over 1000 milliarder dollars. Det er jo i sig selv helt vanvittigt. Omkring 30% af aktierne var reserveret til privatinvestorer, og på de sociale medier var der kun et råb: To the moon. Og denne gang gik den

Speaker A

bogstavelig talt til månen på dag et. Samtidig har det amerikanske aktiemarked aldrig stået højere, og så melder spørgsmålet sig, fester vi så i 1999, eller er det her IT-boblen om igen?

Speaker A

Velkommen til Makropuls, podcasten om økonomi, markeder og de store linjer. Mit navn er Steffen Dam. Jeg er din vært det næste lille times tid. Og med mig har jeg som altid økonom Lars Christensen. Velkommen til, Lars.

Speaker A

Hej Steffen. Og ja, nu stillede jeg jo to spørgsmål lige før, og ja, det er jo de spørgsmål, som den her udsendelse kommer til at kredse omkring. Og øh ja, en af kan vi sige måderne prøve prøve at finde svar

Speaker A

på, det er jo nærmest altid, det er jo ved at være en fast tradition her på Makropuls, så bygger du en model.

Speaker A

Ja. Altså øh det jeg synes nærmest hver gang vi skal sætte os til, så har jeg tænkt, ej, jeg skal lige have arbejdet med noget data her. Eller også så er nogle af de her podcasts jo sådan set

Speaker A

drevet af, at der er et emne i tiden, som jeg så begynder at sidde og analysere i min dagligdag. Og så kommer det jo op. Altså man skal jo binde op på noget faktorer. Det det vi

Speaker A

prøver også, når vi laver modeller. Det er jo det vi gør. Og jamen du har simpelthen bygget en statistisk model for det amerikanske aktiemarked estimeret på data for efterkrigstiden og frem. Og det er jo simpelthen for at undersøge, om aktiekurserne faktisk er

Speaker A

blevet forhøjede og for høje og om sammenligningen med IT-boblen holder. Så jamen Lars, skal vi sådan lige her indledningsvist lige kort kan skitsere, hvad den her model går ud på og egentlig også lige kort skitsere, hvad er det

Speaker A

præcis SpaceX er? Ja, hvis vi starter med det, starter med det sidste SpaceX. Og det er jo derfor, at man kan sige, det er jo derfor, at vi ligesom siger, det nu er tiden til at tage det, ikke?

Speaker A

Det her det er verdens største børsning nogensinde. Øh, og det er jo til uden altså det er jo Elon Musks selskab, som sender raketter op i rummet. Det er jo også øh Starlink, som jo er et, skal vi sige,

Speaker A

et satellitbaseret øh WiFi-system, kan man sige, ikke? Ja, vi kan sige øh og øh der er jo også et tæt samarbejde med den amerikanske stat med NASA, men SpaceX handler i virkeligheden om at komme ud i rummet og udnytte rummet kommercielt. I

Speaker A

Musk taler meget, det gør der også i projektet om energimuligheder. Øh, der tales både om månen, og tidligere har der også været talt om Mars. Det bliver der vist ikke talt så meget mere om.

Speaker A

Øhm, det der måske er værd at bemærke om SpaceX, det er jo, det er kun en lille del af aktierne i selskabet. Det er en 45% af aktierne, der er sat i fri cirkulation. Resten er allerede ejet

Speaker A

enten af Elon Musk eller andre investorer. Og så var der modellen, den skal vi så.

Speaker A

Ja, så er der modellen. Meget kort kan man jo sige, det her er jo sådan set noget af det første, man lærer, hvis man øh hvis man hvis man læser økonomi eller går på handelsskole eller på CBS

Speaker A

eller noget i den stil. Øh, så er det noget af det første man lærer i finansieringsteori. Hvad er det egentlig der bestemmer aktiekurserne? Og øh, det vi normalt kigger på, det er vi kigger jo på aktiekursen på et selskab.

Speaker A

Men det jeg har prøvet at gøre til dagens udsendelse, det er at kigge på hvad med, hvis vi kigger på aktiekurserne i et makroøkonomisk perspektiv, hele aktiemarkedet og hele det makroøkonomiske billede. Hvad er det så,

Speaker A

der bestemmer det her? Og som vi jo nævnte før, så er det jo ikke første gang, du har trukket en statistisk model frem fra din store, store fine modelskuffe, Lars. Øhm, sidste gang regnede vi på, hvem der ville vinde fodbold-VM. I dag er det så

Speaker A

det amerikanske aktiemarked. Men disciplinen er jo den samme. Vi skal bruge den til tre ting. Hvad driver kurserne? Hvad fortæller SpaceX også?

Speaker A

Hvad lærte 1970'erne os om risiko og om olien, der har skiftet rolle? Og til sidst den helt centrale forskel på i dag og IT-boblen.

Speaker A

Så lad os bare starte med elefanten i rummet. Hvad tænker du, når du ser en børsnotering som SpaceX?

Speaker A

Jeg er jo ikke selskabsekspert. Jeg er ikke ekspert på SpaceX. Jeg har det lidt... Jeg har det nok sådan, jeg har en ret stor distance til aktiemarkedet. Det der som økonom, der har været i de finansielle markeder i mange år, det er

Speaker A

jo rigtig, rigtig tit tænkt, spurgt, hvad tænker du om det selskab? Hvad tænker du om det selskab? Mit svar som regel er, det tænker jeg heller ikke noget om, og det har jeg også lyst til at sige om

Speaker A

SpaceX. Men jeg må også sige, at jeg nok er der, hvor at jeg synes, øh, der er nogle ting i markedet. Det vender vi tilbage til, at jeg er bekymret for, at det er blevet for dyrt, og SpaceX på

Speaker A

en eller anden måde symboliserer det her. Er det her det sidste? Er det her det sidste knald inden at øh at det hele falder fra hinanden? Er det der, hvor at vi gik lige lidt for langt i

Speaker A

forhold til at prøve det her? Man må jo sige SpaceX kom jo rigtig, rigtig godt fra start første dag, ikke, da man havde børsnoteringen. Øh, men igen øhm jeg jeg jeg er nok lidt skeptisk over

Speaker A

for at se det her. Det er meget, meget uklart, hvad det er for en indtjeningsmodel, der ligger i det her fremadrettet? Og så kan man jo, at jeg hører nok til skeptikerne omkring Elon Musk der bliver ved med at fortælle

Speaker A

historier om, hvad hans seneste projekt skal føre til. Så skal vi til, så skal vi have selvkørende biler. Det kommer helt sikkert i morgen, og så kommer de ikke lige i morgen, så kommer de i overmorgen, og vi skal til Mars, og så

Speaker A

skulle vi alligevel måske ikke til Mars så. Og det er nok sådan lidt, at det for mig at se virker det utrolig talt op, men øh men det kan jo være, jeg tager fejl. Det er jeg ofte gjort, når det

Speaker A

kommer til sådan nogle enkelaktier. Jamen, øh, det ja, det må vi jo følge i det kommende stykke tid. Bare sådan en ting, jeg er lidt nysgerrig på, hvad var det egentlig dine forventninger omkring øh ja, altså åbningskursen på

Speaker A

SpaceX, fordi jeg tænker aktier har vel meget med forventninger at gøre, og er der noget Elon Musk er god til, så er det jo ligesom at tale noget op, der kan blive rigtig stort, hvis du forstår, hvad jeg mener.

Speaker A

Ja. Ja. Øh, er jeg overrasket over det, der skete? Nej, jeg havde ikke, jeg havde, jeg synes det kunne blive en dreng og en pige, men jeg synes det har været meget bemærkelsesværdigt den måde man ligesom har håndteret det her på, den måde det har

Speaker A

været lagt til rette på, så har det været lagt til rette på at få pumpet den her aktiekursværdi op så hurtigt som muligt. Øh, og det betyder selvfølgelig også, tingene kan falde temmelig hurtigt, hvis man ligesom har lukket rigtig, rigtig mange ind i

Speaker A

det i en kort i en kort profit. Og så må man jo sige, der er kun så mange penge i cirkulation derude. De her penge skal jo komme et eller andet sted. De skal jo komme fra folks opsparing eller øh altså

Speaker A

cool cash eller fra at der er nogle andre der ejer nogle andre aktier, som de må så skal sælge for at købe SpaceX.

Speaker A

Og det bliver jo også spændende at se, hvis vi presser mange nye børsnoteringer ind. Hvad sker der så med resten af aktiemarkedet?

Speaker A

Det bliver spændende at følge, og det bliver også rigtig, rigtig spændende at dykke ned i den her udsendelse, hvor vi j

Speaker A

aktiekurs. Vi skal endnu engang runde Hormus. Ø, det har vi jo gjort nogle gange i Det kan vi ikke undgå. Nej, det kan vi ikke. Øh, vi skal også runde olien. Den har vi også rundet nogle gange. Det

Speaker A

giver også god mening at at tage den her udsendelse. Og jamen så skal vi også til sidst lige runde IT-boblen. Og i dag er det indtjeningsboble eller en kursboble.

Speaker A

Inden vi kaster os ud i selve udsendelsen, jamen så skal jeg lige huske at sige, at makropuls er produceret i samarbejde med Hen Danmark.

Speaker A

Jeg skal også huske at sige, vi har en elektronisk brevkasse, hvor du jo er meget velkommen til at komme med ris og ros og ikke mindst komme med forslag til, hvad vi skal snakke om i de kommende udsendelser. Der kommer jo,

Speaker A

altså vi vi har jo lagt op til sommerferien nærmer sig. Hvad kunne du godt tænke dig at høre, når du ligger på stranden et eller andet sted i hvert?

Speaker A

Lige nøjagtigt. Det er nemlig nu, at du for alvor har chancen, fordi vi må jo sige erfaringsmæssigt, så er Juli ikke der, der kommer aller flest aktuelle ting. Så det er her, det er vi ofte kaster lyttere. enten spørgsmål eller

Speaker A

forslag til hvad nu siger du oftest jeg har jo sådan set kun haft en sommerferie før men der kan måske med til fortællingen at den her uge har vi faktisk et års fødselsdag på øh på makroput så det kan vi jo godt glæde

Speaker A

os over ja det er jo faktisk lidt fjollet vi ikke har et stykke lagkage og en øh og vi ikke har leget pigekoret til at stå og synge fødselsdagssammen på makus den øh den mulighed får vi nok når

Speaker A

sommerferien indfinder sig det det må vi se om øh Det følg med på de sociale medier for at se om lige pludselig dukker en makropulslagkage op. Nå, vi skal til at kaste os ud i det. Jeg tror faktisk ikke

Speaker A

jeg fik nævnt podcast eller hvad hedder det mailadressen til podcasten. Det er [email protected]. Og lad os så kaste os ud i, hvad SpaceX er for noget, og hvad der bestemmer en aktiekurs.

Speaker A

Lars, sidste gang vi var sammen, og det var jo til noget som Ja. hvor jeg jo lige pludselig hoppede over i ø i ekspertrollen. Det var jo super sjovt.

Speaker A

Ja, det var lidt utrykt for mig, men øh jeg håber det gik for at det ikke traumagtigt. Der hav du bygget den her statistiske model for hvem der vinder fodbold VM.

Speaker A

Og øhm jeg synes egentlig inden vi faktisk kaster os ud i ø i SpaceX at du lige skal have lov til at fortælle dine første erfaringer med den model for det tænker jeg lytterne synes skulle være meget sjovt i forhold til dem der

Speaker A

lyttede med for 14 dage siden. Ja på det her tidspunkt hvor vi indspiller der tror jeg vi har spillet 12 kampe og det går øh sådan set meget godt. De rammer øh lige så godt som ø som bookmakerne. Øh og det kunne jo sige

Speaker A

noget modellen, fordi modellens forudsigelser ligner utrolig meget, som vi også snakkede om, netop bookmakerne.

Speaker A

Men det man også kan se, det er at øh vi rammer cirka halvdelen af vinderne.

Speaker A

Øhm der er jo tre udfald, så vi er bedre end plat eller krone. Øh fordi man kan også stå på højkant, nemlig spille uafgjort. Øh, så modellen klar, modellen klarer sig sådan set meget godt. Men det jeg synes der har været allermest

Speaker A

karakteristisk, det er at øh hvor tæt vi er på bookmakerne. Når jeg så går ned, og det gjorde vi jo ikke i udsendelsen, men jeg har jo siden vi har lavet udsendelsen, har jeg jo lavet prognoser på hver

Speaker A

eneste af de kampe, der er blevet spillet. Og det der kommer ud igen og igen, det modelgrundlag vi har bygget, der rammer vi nogle prognoser, der minder utrolig meget om de sandsynligheder, de ods der ligger hos bookmakere. Det vil sige at vores model

Speaker A

rammer markedet, og så kan man sige, jamen hvad er nu det for noget? Det er jo i virkeligheden, fordi markedet indeholder alt den information, der er derude. Og det er temmelig relevant i forhold til den diskussion, vi skal have

Speaker A

om aktier i dag. Fordi øh kan vi overhovedet sige, at aktier er for dyre eller for billige? Kan vi sige, de skal op eller ned? Hvis al information om for eksempel indtjening og renter og oliepris og alt muligt andet der er

Speaker A

derude, som jeg har tilgængelig til adgang til mine modeller, det burde jo allerede være reflekteret i ø i aktiekurserne. Så det er jo det viser jo nok, at man skal være relativt ydmyg, når man prøver at slå markedet.

Speaker A

Og det ja, det er jo ikke nødvendigvis at slå markedet, du skal ud i i dag, men du skal i hvert fald jo ud i den her statistiske model for aktiemarkedet. Og det der jo synes jeg er interessant, nu

Speaker A

har du lige snakket om om fodbold VM, jamen det er jo det her med, når du bygger sådan en model, hvad er det så for nogle spørgsmål, du prøver at få den til at besvare?

Speaker A

Altså kan sige det det der det der måske øh er det er det første spørgsmål, det er at forstå, hvad er det for noget, der driver markedet op og ned? Hvad er det for nogle enkeltkomponenter, der gør det den

Speaker A

ene eller anden retning? Og ø og jeg er stor tilhænger af man tager fat i den økonomiske lærebog. Man slår op og så siger man hvad er det egentlig der står der? Det der står i den økonomiske lærebog, øh, det er at en aktie, når man

Speaker A

køber en aktie, så køber man jo en andel af en virksomhed. Så ejer man jo en andel af den virksomhed. Det vil sige, man ejer også alle fremtidige indtjeninger eller dividender, der kommer ud af den virksomhed. Så normalt

Speaker A

så plejer man at sige, jamen aktiekursen er bestemt af investorernes forventning til den fremtidige investeringsudvikling eller indtjeningsudvikling. vil sige, det er ikke kun, hvad virksomheden tjener i år, men også om 30 år. Øh, men vi lægger ikke så meget vægt på den

Speaker A

indtjening, der er om 30 år, som den vi gør nu. Og det vi så at sige tilbagediskonterer med, det er en rente.

Speaker A

Det vi plejer at kalde den risikofri rente. Øh, og så er det jo også sådan, at investorerne er det, vi kalder risikoaværse. Øh, jeg vil hellere have øhø fem kroner i dag end at lave et vædemål om, at jeg slår platter eller

Speaker A

kroner og så enten få nul eller 10. Øh, jeg foretrækker sikkerheden. Øh, og det skal vi også tage hensyn til. Så fremtidig indtjening, tilbagediskonteringsrate og risikopræmmie. Det er normalt det, vi siger. Men prøv også at lægge mærke til,

Speaker A

jeg siger her fremtidig indtjening, det kan vi ikke observere. M den risikofrie rente kan vi sådan set heller ikke helt observere. Vi kan observere nogle renter, men der er noget risiko for eksempel ved en statsugationsrente eller en erhvervsugationsrente. Og så et risk,

Speaker A

det her risikopræmie, det er sådan en risual. Det er det, der står tilbage bagefter. Øh, og og den er også svær at observere. Så vi er vi vi jeg vil faktisk sige, vi er jo et sted, når vi

Speaker A

nu skal over til fodbold, øh, det er faktisk et større udfaldsrum, og det er nogle ting, der er måske noget sværere at kvantificere end hvordan fodboldspillere spiller.

Speaker A

Og det er jo lidt interessant. Så altså, lad os bare komme direkte til det. Er det sværere eller lettere at lave en model for aktiemarkedet end for fodboldvm?

Speaker A

teorien. Man kan sige i forhold til til aktiemarkedet, der er teorien i hvert fald velkendt. Der er også masser af studia af det. Vi havde jo en lang diskussion om fodbold VM. Hvad er det egentlig der bestemmer det her? Der

Speaker A

havde vi en meget meget stor ø skal vi sige øhø mængde af forklarende variable.

Speaker A

Øh men vi ender jo altså op med at få en model når vi propper det ind der klarer sig lige så godt som markedet som ligner markedet.

Speaker A

Så vi kan jo altså godt forklare udfaldet af fodboldkampe. Øhm, kan vi forklare udfaldet af aktie aktieudviklingen? Ja, det kan vi godt.

Speaker A

Øh, men men det bliver meget sådan øh økonomagtigt på den måde at forstå og sige, ja, jeg kan godt forklare dig bagefter, det er sket, hvorfor det skete. Øh, og ø noget af det, vi vi ser i de her modeller, det er også,

Speaker A

at noget kan være dyrt eller billigt i meget lang tid. Altså, der er noget der kan være væk fra, hvad modellen siger, relativt lang tid, før det tilpasser sig. Og det gør det meget svært, hvis man for eksempel skulle bruge en sådan

Speaker A

en model til at time, hvornår man skal købe og sælge aktier. Det vil praksis være meget, meget svært, men det kan vi komme tilbage til.

Speaker A

Jamen, det glæder, jeg tror, der er rigtig mange, der glæder sig til Skal vi købe eller skal vi sælge?

Speaker A

Jamen, det er jo det, det er jo det, vi alle sammen spørger os selv om, når vi sidder med vores øh, vores aktieinvesteringer. Men øhm sådan for dem, der sådan ja, skal helt ned til sådan, skal vi kalde det Adam og Eva,

Speaker A

det er måske ikke så meget sagt, men alligevel, hvad er det i sidste ende der bestemmer, hvad en aktie er værd? bare sådan helt helt basic.

Speaker A

Jamen for mig at se så er det kernen. Det du er en virksomhed er indtjeningen, ikke også? Og så kan du så sige, hvis du kigger på tværs af aktier, så er må man jo sige, at man skal

Speaker A

tilbagediskontere med den samme aktie. Hvis vi hvis vi tager SpaceX eller Novo, det er begge to den samme rente, jeg skal forholde det til, og det er den samme risikopræmmie. Så det er jo i virkeligheden begge selskabers fremtidige indtjening, som er helt

Speaker A

kernen. Og man kan også sige, så man sige, det er meget forventninger, der driver kursen.

Speaker A

Ja, det kan det jo så være. Øh, underlæggende set, når vi er kommet i mål, så ved vi jo, hvad indtjeningen er blevet. Så hvis vi nu kigger over tid, der er ikke nogen tvivl om, at de selskaber, som bliver ved med at stige,

Speaker A

det er nogen, der underlæggende set bare bliver ved med at levere indtjeningsvækst. Så så hvis man nu sætter sig ned og siger, okay, jeg skal have noget, hvor jeg skal lave en portefølje af virksomheder, hvor jeg føler mig nogenlunde tryg, så er det

Speaker A

sådan set et meget godt udgangspunkt at lade være at se på, hvor aktiekursen er, men at virksomhederne har været i stand til år efter år efter år efter år at levere på indtjening.

Speaker A

Øh, ikke nødvendigvis meget højt, men stabilt, moderat, høj indtjening. De selskaber, de bliver ved med at stige i kurs over tid. Øh, men det vi jo ofte ser det, når aktierne bare skyder i vejret, stiger 30, 40, 50% ø på kort

Speaker A

tid, så er det jo som regel drevet af forventninger til den fremtidige indtjening. Og det er jo der, det hele bliver meget mere spekulativt, ikke?

Speaker A

Hvis Silan Mos kan fortælle os en masse historier, han kan få alle investorerne til at tro på, at han kommer til at levere en masse indtjening ind i fremtiden, så skal aktien jo allerede stige i dag.

Speaker A

Og du har jo bygget den her model op i led, hvor det ene driver det næste.

Speaker A

Ja. Hvordan kan en model som din overhovedet fortælle, om markedet er for dyrt eller for billigt?

Speaker A

Jamen, man kan sige kernen i det her, det er det, man sådan kalder, hvis man så bliver til teknisk, det er en Gordon model. Og det fordi det er, det er den her ide om fremtidig indtjenudvending, tilbagediskonting med en risikofri rente

Speaker A

og en risikopræmie. Det der er min tanke, det er at sige, kan vi gå ud og lave nogle makroøkonomiske relationer af det? Og ø vi har jo tre lede, og det vil vi også godt lave tre forklaringer på. Så hvad

Speaker A

er det der bestemmer indtjeningen på makroøkonomisk niveau? Og noget af det, som er er helt centralt i det her, og det er, at jamen vi må forvente indtjeningsudviklingen nogenlunde følge, hvordan det går med økonomien. Det kan ikke være sådan, at

Speaker A

hvis man ser på alle selskaber i amerikanske økonomi, og det amerikanske aktiemarked, vi taler om her, hvis kigger på alle selskaber i amerikanske økonomi, så kan det ikke være sådan, at deres indtjening, den bare vedvarende vokser hurtigere end økonomien. Så vil

Speaker A

alt, så at sige, hele kagen være sådan, at lønmodtagerne og dem, der leverer input til virksomhederne, for eksempel energi, de tjener ikke noget. Og det er kun aktionærerne, hvad skal man sige, dem der ejer virksomhederne, der tjener noget. Hvis vi kigger over tid, så er

Speaker A

det faktisk sådan, at kapitalister og lønmodtagere mere eller mindre deler kagen stabilt over tid. Og det vi ser, det er når indtjeningsudviklingen kommer meget op, og det at indtjeningen udvikler sig hurtigere end økonomien, så er der en tendens til, at før eller

Speaker A

siden, så begynder omkostningerne at stige, så begynder lønningerne at stige, så begynder energipriserne at stige, og det udhuler profitterne. Så det ene jeg har optaget af, det er at sige, hvor er indtjeningen i forhold til økonomien?

Speaker A

Noget af det der også bestemmer det, det er sådan noget som renten. Øh, indtjening i forhold til økonomien kan blive højere, når virksomhedernes finansieringsomkostninger er lavere. Så stiger de her profitandele typisk.

Speaker A

Noget andet det er, hvad sker der for eksempel med elektricitet, olie, andet? Altså de omkostninger I har, hvor er de henne? Øh, og hvad er så øvrigt karakteren af sådan noget som olie?

Speaker A

Fordi USA har tidligere været olieimperatør. Nu er de olieeksportør. Det betyder også, at olieprisen betyder noget forskelligt over tid for for hvad der sker med enttjening. Så det er det ene element.

Speaker A

Det er hvor hvor stort er det der? Og så har jeg prøvet at forklare øh den her risikopræmmie. Hvad er det egentlig der gør der bestemmer om investorerne har lyst til at tage risiko eller ikke lyst til at tage risiko? Noget af det jeg

Speaker A

kiggede på det er gammel den amerikansk befolkning. Øh, fordi hvis hvis hvis man nu står lige foran man skal pensioneres, så har man måske ikke lyst til at tage så meget risiko. Hvis man hvis man øh hvis hvis man er ung, har man måske mere

Speaker A

lyst til at tage risiko, så kan man se, der er noget der. Noget andet, der betyder noget der, det er øh i det er den makroøkonomiske udvikling.

Speaker A

Er vi et miljø, hvor at det er let at se fremad? Er der meget mange svingninger i inflationen, mange svingninger i BNP, i arbejdsløsheden? Og der kan vi altså også se, at den makroøkonomiske forhold, især udvikling af inflationen, er meget,

Speaker A

meget afgørende for den her risikopræmie. Og så lige her som den sidste sidste spørgsmål i del, der vil jeg lige Det tror jeg også, der er rigtig mange derude, som gerne vil have et svar på. Kan man overhovedet bygge en

Speaker A

model, der kan slå markedet? Altså, der er jo nogen, der skal slå markedet, ikke? Øh, man kan sige, det her spørgsmål, det er jo sådan det evige spørgsmål i finansieringsteorien. Kan man slå markedet?

Speaker A

Og ø og der må man jo bare sige, at vi kan ikke alle sammen slå markedet, vel? Fordi vi er alle sammen markedet.

Speaker A

Så der må være nogen, der klarer sig bedre end markedet, og der må være nogen, der klarer sig dårligere end marked.

Speaker A

Og jeg har nok øh den tilgang til det her, at som udgangspunkt, så er det svært at slå markedet. Så er det nærmest umuligt at slå markedet. Og det er lidt logikken fra overfor vores fodboldmodeller.

Speaker A

Alt den information der er derude, der er milliarder af mennesker i verden. Vi prøver alle sammen at navigere i det. Vi samler alle sammen information i det, og markedspriserne ændrer sig hurtigt. Så så den der, når man nogle gange møder

Speaker A

nogen øh på et tilfældigt værshus eller en taxachauffør, der fortæller en, at de lige præcis ved, hvad der sker i markedet, så skal man nok ikke regne med det.

Speaker A

Øh, men modsat så er der jo altså mennesker, der bruger det meste af deres vågne tid på at prøve at afdække information om det her. Er det rimeligt at tro, at professionelle investorer, pensionskat og hedgefonde og andet er

Speaker A

bedre end Herf Danmark? Det er det nok, men når man kigger på data, så er det sgu overraskende, hvor lidt bedre de er. Men de er nok bedre. Så ja, mit bud er, hvis man bygger de rigtige modeller, så kan man nok godt læne sig i

Speaker A

den rigtige retning. Spørgsmålet er, om det er det værd. Men vi skal og og jeg skal sige, vi prøver ikke at slå markedet her. Vi prøver at dekomponere markedet. Vi prøver at forstå markedet. Og så kan det godt være, der kommer nogle

Speaker A

advarselslamper, når vi kommer lidt længere hen programmet. For at forstå nutiden er det ofte en god ide at kigge på fortiden. Og det er det vi gør her i anden del af makropuls.

Speaker A

Fordi vi har tidligere talt om krigen og hvad den betyder for oliepriserne og for verdensøkonomien.

Speaker A

Men hvad betyder sådanne olieprischok for aktiekurserne? Og hvad fortæller 70'ernes oliekrise os om, hvad vi skal forvente i forhold til aktiekursudviklingen?

Speaker A

Og Lars, da priserne, altså oliepriserne eksploderede dengang, hvad var det så, der skete med det amerikanske aktiemarked?

Speaker A

Men må jeg sige, at 1970'erne var en forfærdelig periode, ikke? Øh, det var en forfærdelig periode makroøkonomisk.

Speaker A

Der var høj inflation, der var lav ustabil vækst, der var stigende arbejdsløshed, der var meget høje renter. Og i det miljø der klarede aktierne sig ikke godt. De amerikanske aktiemarkeder havde det rigtig rigtig svært i løbet af 70'erne.

Speaker A

Og det som øh det som mine modeller identificerer, det er at identificere, hvad er årsagerne til, at det går så relativt dårligt. Man kunne måske sige, jamen det må være noget med indtjening.

Speaker A

går dårligt med indtjeningen. Men indtjeningen har det faktisk meget godt. Fordi hvad er indtjening i en virksomhed? Det er jo det, som virksomheden sælger.

Speaker A

Og når der er inflation, så stiger virksomhedens produkt, virksomhedens priser. Så man kan sige, aktier er i et eller andet omfang en hatch eller en forsikring mod inflation, fordi virksomhedernes indtjening sådan set stiger, når inflationen stiger. Det gør der altså

Speaker A

omkostninger også, men der er en tendens til i hvert fald indtjening høj. Så indtjeningsvæksten i de amerikanske virksomheder i løbet af 70'erne var faktisk høj.

Speaker A

Det der derimod fik aktierne til at klare sig dårligt, det var også at indtjeningen begyndte at blive spist af de her stigende oliepriser. Fordi i modsætning til i dag, så i 70'erne, så var amerikanerne afhængige af olie som input i virksomhedernes

Speaker A

produktion. Og hvis man kigger på virksomhederne i 70'erne versus i dag i USA, så var der langt langt flere virksomheder, der var industrivirksomheder, som var domineret af et behov for at producere noget med stort energiut. Så det bliver de ramt

Speaker A

af. De bliver ramt i de høje oliepriser, og så bliver de ramt i meget, meget høj grad af risikopræmierne steg. Altså investorerne simpelthen havde hav lyst til at tage mindre risiko. Og hvorfor havde de det?

Speaker A

Ja, vi kunne se den geopolitiske risiko. Vi kunne se, der var krig i Mellemøsten.

Speaker A

Øh, der var revolution i Iran i 79. Vi havde massiv politisk uro, både i Europa og i USA. Og så havde vi meget lille sigtbarhed. Og det er det, der konsekvent i de modeller, jeg laver kommer ud. Det er at når vi måler på

Speaker A

volatiliteten, altså hvor meget øh hvor meget ø inflationen kører op og ned, så er det altså det, hvis jeg ikke kan forudsige, hvor inflationen er i de kommende år, hvis jeg bliver rigtig usikker på det, så bliver jeg også mere

Speaker A

usikker i mine investeringer. Det er også derfor, at øh hvis vi sådan skruer lidt frem og kigger på 90'erne, så da centralbankerne begynder at få styr på inflationen og stabilitere det her, så hjælper det i den grad aktiemarkederne globalt. Så så

Speaker A

det er så nogle gange så sidder vi og taler om de der centralbanker som sådan et eller andet. Nå, men det er sådan lidt nå men er det ikke lidt teoretisk?

Speaker A

Det er fuldstændig afgørende, hvis centralbankerne ikke kan levere lav og stabil inflation, så bliver investorerne bange, og så klarer aktiemarkedet sig godt. Så hvis vi vil dine aktier, så vil vi også have et Federal Reserve, der leverer lav og

Speaker A

stabil inflation. Selvom aktierne normalt, hvad skal vi sige, en hatch mod inflation. Øh, og så er det så sådan, at når inflationen er høj, så er den også normalt mere ustabil. Så det var i virkeligheden det, der rigtig høj grad

Speaker A

tyngede aktien i 70'erne. Så 70'erne var en rigtig rigtig dårlig periode for aktieinvestorerne. Ja, vi har jo lavet et helt afsnit om inflation og og ø det ved jeg ikke måske hvor meget mere tid på.

Speaker A

Og vi har lavet hele afsnit om olie oliepriser, så jeg synes at den det den her fortælling er jo meget meget klar.

Speaker A

Altså den følger man kan jo gå tilbage og lytte inden for de sidste par par måneder velkommen til at tage et gammelt afsnit frem. Der har vi jo netop prøvet at forklare, hvad er det en, der bestemmer inflationen, og hvad er det,

Speaker A

der bestemmer oliepriserne? Og og og igen, det snorer om, at 70'erne var problematiske. Og det er grunden til, at vi vi skal tale om det her, det er jo Hormus, og det er jo hvad det er, der sker lige nu. Det er jo at oliepriserne

Speaker A

er steget kraftigt i år og den amerikanske inflation er begyndt at komme op og der er noget usikkerhed. Og det har der jo været de sidste fem, seks år omkring inflation. Vi har haft nogle kraftige stigende inflation både i USA

Speaker A

og Europa, som skaber den der usikkerhed. Og ø og det kan man sige, det er jo et af paradokserne. Så meget uro, og aktierne er bare blevet ved med at stige.

Speaker A

Men sidst vi i hvert fald talte om oliepriserne, der talte vi om, at de ramte USA og Europa forskelligt.

Speaker A

Ja. Og der synes jeg jo også det ville være interessant at kigge på om det også gælder på aktiemarkedet. Har det ramt forskelligt Europa og USA? Det har det i meget meget høj grad. Og øh jeg har testet det formelt statistisk. Og det vi

Speaker A

kan se det er fra omkring 2014 så begynder dynamikken i de amerikanske virksomheders indtjening at ændre sig.

Speaker A

Det er her der kommer den her såkaldte sjælgasrevolution. Det er skifferolien. Ø man laver nogle teknologiske øh fremskridt, som gør det lettere og billigere at få den her skifferolie op ad jorden. Og det betyder lige pludselig, at USA rolle som global

Speaker A

olieproducent, den stiger meget markant. Og jeg og det er meget tydeligere, når man kigger på, hvad det er, der sker med den amerikanske indtjeningsudvikling, hvorfor at de amerikanske virksomheder klarer sig så godt relativt til det europæiske, så når vi kigger på det, så

Speaker A

er der altså den der underliggende medvind fra den amerikanske øh energisektor fra olie og naturgas, som vi jo ikke har set i Europa. Og og og vi taler utrolig tit om regulering, og vi taler om, at vi ikke er med på IT

Speaker A

og alt muligt andet, men den virkelig store forskel mellem Europa og USA vækstmæssigt økonomisk de sidste 15 år, det er hvordan det her energi har ramt. Amerikanerne har været dygtige eller heldige til at få blive dominerende på globale

Speaker A

oliemarked. Europeerne til gengæld har udfaset atomkraft, og vi bliver ramt af af af Ruslands invasion og Ukraine og hvad det betød for naturgasforsyning og alt muligt andet. Så det er i virkeligheden Europa har været taberne i det energispil. Amerikanerne har været de

Speaker A

heldige i energispillet. Og det kan vi altså også se på den relative indtjeningsudvikling. Det er altså noget der hjælper indtjening i amerikanske virksomheder de 15 år sidste 15 år. Vi taler utrolig om det, når vi har talt om, hvordan det går med amerikansk

Speaker A

økonomi, og især når vi taler om amerikanske aktieudvikling. Men det er altså for mig at se en meget vigtig del og måske en meget vigtigere del i virkeligheden og mere fundamental end det, vi ser på AI og teknologi.

Speaker A

Og hvis vi så skal perspektivere øh 1970'erne Oliekrise ind i din model, som jo et eller andet sted er hovedtemaet for for den her udsendelse, hvordan regner man sådan nogle ting herind i en model? Ja, altså det er jo øh lyder det

Speaker A

jo lyder jo meget simpelt, men men men det første spørgsmål må man stille sig selv, det er hvorfor stiger olieprisen?

Speaker A

Olieprisen kan jo stige af to årsager. Den kan stige fordi der er en masse efterspørgsel. Og det er jo som regel fordi verdensøkonomien har det godt. Øh, så den anden måde årsag til det kan ske, det er der sker noget med udbudet af

Speaker A

olie. For eksempel at man lukker for hårmosfred, så stiger olieprisen også. De to ting behøver ikke nødvendigvis have den samme effekt på olieprisen. Og det her jeg prøve at sidde og dekomponere sådan statistisk.

Speaker A

Og det viser sig faktisk at være rigtigt, når at at det er meget bedre når olieprisen stiger, fordi verden har det godt. Øh, men hvis man er olieproducent, så betyder det mindre om det er den ene eller anden årsag. Det er

Speaker A

derfor, at det der er blevet afgørende for USA, det er altså at at det er meget meget tydeligt, at olieprisen fra omkring 2014 øh bidrager ganske pænt til, at indtjeningen generelt, hvis man kigger på tværs af amerikansk økonomi,

Speaker A

indtjening af amerikanske virksomheder stiger øh fra fra 2014 og frem øh relativt til før i tiden. Det har faktisk hele tiden været sådan, at stigende oliepriser løftede indtjeningen, hvis man bare kigger på tværs af amerikanske virksomheder. Og det er fordi at der hele tiden har været

Speaker A

en relativt stor olieindustri. Øh, så når oliepriserne tid, så er en amerikanske virksomhed af sted. Det er klart for dem der været afhængig af olie ogen energi, der sker det ikke. Men fordi der er en relativt stor oliesektor

Speaker A

i USA, så er fortegnet altså det her stigende oliepriser er godt for indtjeningen og dermed godt for aktiemarkedet, som en tommefingerregel er.

Speaker A

Og øh, kan vi ikke også lige runde SpaceX? Er det godt eller dårligt for SpaceX?

Speaker A

Der er jo ingen tvivl om, hvis man læser prospektet fra SpaceX, altså det man udskriver flere hundrede sider om, hvor godt SpaceX er, og SpaceX selv har udfærdighed, så er der jo en fortælling om at vi skal op på

Speaker A

månen, for det er deroppe, vi skal udvinde energi. Tilgangen til energi, den er ude i rummet, og det er det, SpaceX skal ud og gøres. Så meget stor del af fortællingen om SpaceX handler om energi.

Speaker A

Kan vi gøre SpaceX til en energivirksomhed? Så når AI virksomhederne skærer regne og bruge datakraft, så skal de også bruge energi. Så hvis vi skal udvikle AI, så skal vi have adgang til billig energi.

Speaker A

Og det får vi kun, hvis vi kan komme op på månen og udvinde energi deroppe. Og det er Elon Mosk SpaceX fortælling mere i noget andet. Så jeg tvivler personlig på, at vi fremadrettet vil kunne se, at SpaceX

Speaker A

vil bevæge sig med energipriserne positivt. Men det er ingen tvivl om, at det er den fortælling, som Elon Moska Company prøver at sælge.

Speaker A

Og så er vi fremme ved det spørgsmål, alle stiller. Tilbage i år 2000toppet.com. Selskaber uden en kronig overskud blev handlet til vanvittige priser, og så bræste det hele sammen. I dag har vi kunstig intelligens, vi har SpaceX, og

Speaker A

vi har de samme euforiske overskrifter. Så er det bare den samme film, der spiller igen. Og står vi foran en starlig aktienedtur.

Speaker A

Og ja, Lars, det er jo selvfølgelig dig, der skal svare på det spørgsmål. Det var et forfærdeligt spørgsmål at stille, ikke? Fordi det øh det kan man kun tage fejl på, ikke?

Speaker A

Øhm, men øh, altså hvis man bare sådan husker tilbage for dem der kan det, så er der ikke nogen tvivl om, at den der følelse af eufoni ny teknologi, den er der, og det er den også i dag.

Speaker A

Øh, og aktiekurserne steget voldsomt, og det var de også i 2000. Men det er jo bare følelser, og det er jo bare sådan mavefornemmelse.

Speaker A

Men hvad siger modellerne? Det som jeg synes der er interessant og som igen og igen er blevet fremhævet af dem der er allermest optimistiske, det er at hvis vi kigger på perioden frem til at aktierne toppede i 2000,

Speaker A

så steg aktierne og især teknologiaktierne uden der stort set var nogen stigninger i indtjeningsudviklingen.

Speaker A

Det var forventninger om den fremtidige indtjeningsudvikling, der drev det snarere end faktisk indtjeningsudvikling. Og der var mange optimistiske historier, der aldrig viste sig at blive til noget.

Speaker A

Og da Bob den bræste, så var det jo sådan set det. Det var sådan lidt, vi havde troet, der kom en indtjeningsudvikling, som aldrig kom. Og så mistede man tilliden. Og så i løbet af to år blev aktierne halveret værdi.

Speaker A

Nastig amerikanske teknologiaktier faldt, så vidt jeg husker i den der periode, mere end 70% i løbet af et par år.

Speaker A

Det der er forskellen nu, og som optimisterne fremhæver nu, det er, hvis vi kigger på de amerikanske virksomheder, så tjener de penge. De tjener faktisk styrtende med penge.

Speaker A

Og derfor så kan man sige, at hvis vi alene kigger på det allermest simple mål for prisfastætning af aktier, det vi kalder price earnings. Altså prisen på aktien relativt til hvor indtjeningen er lige nu. eller indtjeningsforventning eller et gennemsnit over for eksempel de

Speaker A

sidste 10 års indtjening, så er de amerikanske aktier dyre, men de er ikke nær så dyre som de var i 2000.

Speaker A

Så det gør jo en mere bør gøre en mindre bekymret for at nu gør det galt. Men der er et andet element i det her som er vigtigt.

Speaker A

Og det er den her indtjeningsudvikling. Hvis vi kigger på den samlede indtjeningsudvikling i ø i USA, så cirka 50% af indtjeningsudvægt, indtjeningsvæksten over det sidste år for alle amerikanske selskaber, det kommer fra en holdfuld teknologivirksomhed.

Speaker A

Øh, så hele indtjeningsvæksten eller en meget stor del af indtjenings eller halvdelen af indtjeningsvæksten kommer altså fra nogle få virksomheder. Sådan noget som Nvidia, som jo som er jo kæmpestor chipproducent, har en meget meget stor andel af den samlede

Speaker A

indtjeningsvækst. Og det man kan spørge sig selv, det er, kan den indtjeningsvækst dog virkelig blive ved i fremtiden? Og det der gør mig uroligt, og det som mine modeller indikerer, det er at nu ligger vi altså på historisk høje profitandele, som

Speaker A

andeler den amerikanske økonomi. Og det er efter min opfattelse meget svært at se det fortsætte. Det første jeg lægger mærke til, eller kigger på dette her, det er historisk har det været sådan, at profitandelene har været negativt koleret med

Speaker A

regelrenterne. Altså renterne korrigeret for inflation. Øh, når renterne stiger, så stiger virksomhedernes finansieringsomkostninger, og så bliver indtjeningen trykket. Hvis vi kigger på de sidste to til fem år, så har vi jo haft stigende amerikanske renter øh især de sidste par år, men vi har

Speaker A

også haft stigende, markant stigende indtjening. Det er ø ganske unikt, at det er sket. Det andet vi ser, det er altså andelen af BNP, som er udgørels af indtjening, er historisk høj. Og det kan ikke blive ved, fordi så må vi forvente,

Speaker A

at den der profit den bruges, når nu en virksomhed tjener rigtig mange penge, men fortsætte med at vokse, så skal de jo have noget arbejdskraft. Så skal de bruge noget energi. Hvis det er de her til AI virksomheder, så skal de jo købe

Speaker A

noget energi. De skal købe noget arbejdskraft. Og det vil presse priserne op på energi.

Speaker A

Det vil presse priserne op på arbejdskraft. Og det vi jo ser, det er elektricitetspriserne i USA er steget meget kraftigt de sidste to år. Og det begynder jo altså at udhule profitten før eller siden i nogle af de her

Speaker A

techvirksomheder. Så så så historisk har det været sådan, at man kan ikke blive ved med at bare have en vedvarende højere og højere andel af økonomien, som går til profitter. Øh, markedsmekanismen slår simpelthen igennem. Lønningerne bliver presset op. Energipriserne bliver

Speaker A

presset op. Jeg tror den proces er i gang. Så når vi dekomponerer det og vi tager hensyn til det og så siger, hvor skal indtjeningen egentlig være på lang sigt som andel af økonomien givet renten, given, hvad der er det historiske

Speaker A

normale, så skal indtjeningsandelene noget ned i de kommende år. Og når vi gør det og tager hensyn til det, øh, så viser det sig faktisk, at de amerikanske aktier nuværende tidspunkt er dyrere end de var før Bob den bræst i

Speaker A

2000. Ikke ret meget mere, men men mere eller mindre det samme niveau. Jamen, kan vi skal vi prøve at få sat nogle tal på det? Altså, hvor meget er det amerikanske aktiemarked overvurderet i dag, og hvordan er det så i forhold

Speaker A

til til toppen i år 2000? Jamen altså i forhold til toppen af år 2000, så er vi nogenlunde overvurderingen er nogenlunde den samme, ikke også? Sige og på på altså alt efter hvordan vi kigger på de ene eller anden

Speaker A

variationer af de her modeller, så ligger vi mellem 60 og 70% overvurderede aktiekurser. Og det gjorde vi også, når vi kigger på hele det samlede amerikanske aktiemarked. Ikke en specifik del, men på hele aktiemarkedet.

Speaker A

60 70% overvurderet aktiekostniveau ifølge de her modeller. Øh, det er også der, hvor vi var. Det betyder jo ikke, at aktierne falder 60 eller 70% i morgen. Det der skete i i 2000 var, de over to tre år blev halveret i værdi.

Speaker A

Man skal huske på, hvis hvis de blev halveret i værdi og samtidig med af indtjeningsvækst, så løser det problemet. Det der er udfordringen den her gang, og jeg tror det er det der, det er det der bliver for alvor kan være triggeren for at

Speaker A

aktiemarkedet korrigerer. Det er hvis hvis hvis øh hvis de store IT-virksomheder, store techvirksomheder begynder at sige øh indtjening er der ikke øh så så øh så bliver markederne skuffede, og derfor så er dynamikken meget anderledes.

Speaker A

Så længe at indtæingen kan holde sig oppe, så kan man jo holde aktiemarkedet oppe. Øh, men hvis men men hvis indtjeningen ikke kan holde sig, den her historisk kø indtjening ikke kan holde sig, så er det der, det sætter sig. Det

Speaker A

kan man sige, det er en lidt mere, det er en lidt mere ærlig diskussion, end det var i 2000 eller og og 2000, der var det måske lidt mere straight forward.

Speaker A

Der var det bare sige, aktierne er ekstremt dyre i forhold til indtjeningen. Nu er det indtjeningen, der er meget høj. Det er derfor man kan sige, er der en gåse og en indtjeningsbobbel?

Speaker A

Øh, er indtjeningen for hold til den er holdbar i længden? Og der vil der synes jeg klaret ret klart svaret er ret klart. Ja, det er det. Øh, det vi også kan se, at de har også lavet studie på,

Speaker A

det er over hvor lang tid, hvor lang tid tager det for at korrigere de her ubalancer? Og der kan vi bare se, det tager meget, meget lang tid. Ting kan godt være meget dyre eller meget billige i lange perioder. Og derfor bliver det

Speaker A

jo meget svært at time. Det er jo ikke sådan set: "Nå, nu er det dyrt." Øh, men det som professionelle investorer jo så gør, det er, de lægger færre øh færre penge over i aktier, end de ville for

Speaker A

eksempel ligge i obligationer. De ligger færre penge i amerikanske aktier, end de for eksempel gør i europæiske obligationer. Øh, at man man så at sige overvægter eller undervægter et eller andet. Og derfor kan man så sige, jamen hvis jeg nu er dansker, og jeg ejer otte

Speaker A

aktier, og seks af dem er amerikanske aktier, skal man så sælge dem? Nej, det skal man jo ikke. Det kan man, det kan man godt. For det første, man kan ikke time det. Øh, men men er er det her et fantastisk

Speaker A

tidspunkt at gå ud og købe flere aktier på i USA? Det sy det synes jeg ikke rigtig, at modellerne indikerer mildestalt.

Speaker A

Men det store argument for de høje kurser lige nu, det er jo kunstig intelligens. at det AI løfter produktiviteten og dermed virksomhedernes indtjening. Men men hvad betyder produktivitet og AI egentlig for værdisættelse aktierne? Og det ved jeg også er noget som du har haft øh

Speaker A

Ja, jeg synes det der måske er interessant, det er når jeg kigger på det her, så er det at vi jeg har jeg har jeg har brugt en del tid på at sidde og sige, hvad sker der egentlig med

Speaker A

produktivitetsudvikling i USA lige nu og i de senere år? Og og vi kan ikke se AI, vi kan ikke se, at det løfter produktiviteten. Man må så også sige, at der er ikke en en til en sammenhæng med

Speaker A

en produktivitetsudvikling og og indtjeningsudvikling fordi produktivitetsudvikling kan lige så godt gå til at skulle betale ø lønmottagerne ø som det kan gå til at tjæle af aktionærerne. Så det er ikke sådan, at der er en en til en sammenhæng mellem

Speaker A

produktivitetsudvikling øh og og indtjening, men det er sådan, at når produktivitetsudvikling er høj, så er den underliggende vækst i økonomien høj.

Speaker A

Øh og og det er selvfølgelig godt for aktierne. Øhm. Men men jeg synes i virkeligheden det der er allermest interessant og både når man kigger på produktivitet og på indtjening, så den rigtige store historie USA de sidste 1015 år, det har

Speaker A

ikke noget med teknologi at gøre. Eller jo, det har noget med energiteknologi at gøre. Det handler noget om at fordi hvad er det der har gjort USA til verdens største olieproducent? Øh, det er i virkeligheden det der er den mest

Speaker A

interessante historie i forhold til indtjeningsudvikling, fordi den er helt ægte. Vi kan modsat kan vi ikke rigtig se endnu har løftet produktivitet, men det der er jo helt afgørende for det her investeringsboom, der har været i datacenter og andet,

Speaker A

det er jo en meget stor optimisme om at AI løfter produktiviteten. Og det har for en række af de her store AI producenter øh for eksempel Anthopic der laver cloud, Open AI der laver chat GBT. De har jo

Speaker A

investeret voldsomt. Øh og den amerikanske investeringsniveau er voldsomt højt. Øh og det er virkelig det der driver investering. Det er investeringer ind i datacenter og andet.

Speaker A

Og det giver indtjening til dem, der laver datacenter, men det giver især indtjening til sådan nogle som Nvidia eller primært Nvidia, der laver chips.

Speaker A

Øh, men vi kan jo ikke se Open AI eller Anthropics indtjening endnu. Alt tyder på de virksomheder giver store underskud. De er ikke børsnoteret, så vi har ikke den samme indsigt i det. De er givvis begge to på vej til at blive

Speaker A

børsintroduceret øh i løbet af det næste år. Øh, men men hvis hvis hvis de ikke er i stand til at løfte deres indtjening, så kan de heller ikke vedvarende blive ved med at investere så meget som de gør. Og så kan

Speaker A

chiphistorien, datacenterhistorien jo ikke holde sig kørende. Så må der være en forventning om at selskabet som i de vinvitere må se deres indtjening sætte sig kraftigt. Øhm, det ved vi ikke. Det er stadig et åbent spørgsmål om om det

Speaker A

er det ene eller andet. Øh, men det er bemærkelsesværdigt, hvor meget vi har sat alt på rødt i det her. Det er jo blevet meget, meget koncentreret. Så når vi begynder at stribe stribe den her chipdel ud og AI delen ud af

Speaker A

indtjeningsudviklingen, øh, så minder verden jo underliggende set utrolig meget om 2000. Øh, så så hvis det her det skal holdes kørende, så skal det være sådan, at virksomheder somic og Open AI begynder at tjene penge. Og der må man bare sige, det

Speaker A

kræver, de kan sætte priserne op på de produkter, de laver, og at de inputpriser, de har, for eksempel chips og elektricitet ikke stiger ret meget.

Speaker A

Og der må man bare sige elektricitetspriserne er i hvert fald stedet i USA ganske kraftigt, så det begynder at æde af deres indtjening. Og så også det sidste, renterne de bliver ved at være høje. Ø, hvis amerikanske økonomi skal boome, så skal renterne

Speaker A

være høje. Så begynder det altså også at æde af den der den der indtjeningsudvikling. Så så jeg er nok jeg er nok øh jeg vil nok sige sådan lidt vi overvurderer hvor ægte AI er for den underliggende vækstudvikling i USA og undervurdere

Speaker A

hvor meget det er at energien virkelig har hjulpet USA de sidste 10-15 år. Så her til sidst Lars, og det er jo altså uden at det skal blive et råd om at købe eller sælge. Hvad er det vigtigste en dansk investor skal forstå

Speaker A

her? Jeg tror det et det er jo at de skal lære at det er svært at lave fodboldmodeller der kan slå bookmakerne og lige så svært er det at lave aktiemodeller der kan slå markedet men når man nu skal allokere

Speaker A

hvis man er pensionskasse og sidder og gør det her så sidder dem der forvalter pengene i pensionskasserne eller i hedgefonde eller investeringsfonde og forskellige slags så sidder de jo og kigger på den her type modeller og så siger de er det blevet dyrt Al det

Speaker A

billig. Hvis man får en pose penge og siger, nu skal jeg placere den et eller andet sted, vil jeg så købe, vil jeg smide alle mine penge i amerikanske aktier? Der synes jeg svaret er ret klart nej. Øh,

Speaker A

det man så kan sige, Lars, hvad ville du have sagt for et år siden? Der ville jeg sagt præcis det samme, fordi det der er sigende ved det her, det er at de her advarselsalarmer, advarselsplæ, de har været der i mindst et år. Øh, ikke i fem

Speaker A

år. Det er vigtigt at understrege. Øh, aktierne er gået, aktierne er steget meget i USA, men en meget stor del af det her afspejler jo en ægte opgang i amerikansk økonomi. Altså især som jeg siger på på energisiden af

Speaker A

olieselskaberne og olievirksomheden. Og det er helt ægte. Men det vi har set over de sidste halvandet år, der har advarselslamperne blinket. Og derfor så ville man have, derfor ville jeg have sagt det samme for et års tid siden. Og

Speaker A

så kan man sige, jamen hvad nytter det så? Skulle du have solgt alle dine aktier for et år siden? Det ved jeg ikke. Øh, men men jeg har ikke i det sidste år været sådan særlig optimistisk på det jeg kunne fortsætte. Men det gør

Speaker A

det jo altså lige nu. Og hvis man kigger på spaces, så må man bare sige happy, go lucky. Øh, investorerne er godt tilfredse i USA. Øh, jeg vil nok tage noget risiko af.

Speaker A

Så kom vi igennem endnu et afsnit af Makropuls. Men ø ganske som CV Jørgensen, så vil jeg også lige give dig muligheden for at få en sidste kommentar. Og hvad skulle den lige være, Lars, hvis du sådan skulle prøve at

Speaker A

opsummere den her udsendelse, vi lige har været igennem? Altså dem, der ser med på YouTube kan se, jeg har lagt armene over kort. Det afspejler jo vist til min vis trygkethed ved øh trygkhed, ikke tryghed, trygkethed eller man skal man sige

Speaker A

usikkerhed om øh om den her model øvelse, ikke fordi jeg ikke har gjort det hundredevis af gange, fordi jeg har arbejdet med den her type modeller i mange år. Øhm og jeg er sådan set ret tryg, hvad det er de siger, og

Speaker A

hvad hvordan vi forstår tingene. Det giver noget indsigt. Øhm. Det der er udfordringen, det er vi opererer med tre elementer, som vi har svært ved at definere. Et indtjeningsudvikling.

Speaker A

Det er den fremtidige indtjeningsudvikling. Jeg har ingen anelse om, hvad SpaceX eller Nvidia eller for den sags skyld gamle techvirksomheder Oracle eller IBM, hvordan de kommer til at have Se, hvad sker der med deres indtjening? de næste 10 år. Jeg kan se det ligger på meget,

Speaker A

meget høje niveau i forhold til det historiske, men korriger det om tre uger eller om tre år eller om tre årtier, det er meget, meget svært. Det andet element, renten.

Speaker A

Øh, hvad skal der ske med den risikofrie rente? Igen usikkert. Og det sidste, risikopræmierne. Hvorfor er det, at investorerne er så ubekymrede? Altså hvis man følger overskrifterne, så vælter det jo med bekymringer om handelskrig startede Trump med nu rigtig

Speaker A

krig. Øh alle mulige indgreb, konflikter, vi har krig i Europa. Der også bekyndende spændinger om om om Kina og Taiwan.

Speaker A

Vi har haft de sidste fem år, vi har haft coronanedlukninger. Vi har inflation, der stiger og er meget volatil. Vi har haft ny centralbankchef i USA. Der er nok af grunden til at tro, at risikopræmmierne de skulle de skulle

Speaker A

være steget, men de er det ikke. Øh, og det er en uobserverbar ting. Hvad er det dog gør at tingene holder sig glade? Men men alle tre elementer, det er noget, jeg kan lave et skøn for. Jeg tror

Speaker A

indtjeningsudviklingen kommer til at bremse op. Jeg tror, renten er, hvor den er. Jeg tror egentlig, at risikopræmierne burde være højere end det markedet til det, som investorerne afspejler, investorernes adfærd afspejler. Og så skal aktierne ikke klare sig godt. Men men men men det vil

Speaker A

jeg som jeg sagde også have sagt for præcise år siden. Så jeg føler mig meget mere utryg ved den her prognose end ved at sige ja altså Brasilien de øh de har ikke fortidens storhed på fodboldbanen. Øh og det så vi i øvrigt i

Speaker A

i Brasiliens første kamp, ikke? øh hvor de spiller 1-1 mod Marokko. Mod Marokko, som i øvrigt var et godt hold. Øhm det var der jo ikke nogen, der ville have sagt for fem år siden, at det skete. Øh, men jeg jeg må indrømme øh

Speaker A

jeg føler mig tryg mere tryg med mine VM-modeller end med mine aktie modeller. Og ø med de ord, Lars, så kommer vi simpelthen også igennem endnu et afsnit af Makropuls. Har du spørgsmål eller kommentarer, så skriv til podcast

Speaker A

snabelahavdenmark.dk. Makopuls er produceret i samarbejde med Haven Danmark. Mit navn er Steffen Dam. Tak fordi I lyttede med, og vi høres ved om 14 dage.

Speaker A

Du har lyttet til Makropus med økonom Lars Christensen. Podcasten er produceret af Havden, Danmarks største ubildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af reelkreditlån. Tak fordi du lyttede med. Vi høres ved næste gang.

Topics:SpaceXElon MuskbørsnoteringaktiemarkedmakroøkonomiIT-boblenaktieanalysefinansieringsteorienergisektorinvestering

Frequently Asked Questions

Hvad gjorde SpaceX's børsnotering historisk?

SpaceX's børsnotering var den største i historien, hvor aktien steg markant på første handelsdag, og Elon Musk blev den første dollar-billionær.

Hvorfor er der skepsis omkring SpaceX som investering?

Der er usikkerhed om SpaceX's fremtidige indtjeningsmodel, og Elon Musks projekter har ofte udskudte tidsplaner, hvilket gør investorer forsigtige.

Hvordan vurderer Makropuls det nuværende amerikanske aktiemarked?

Makropuls vurderer, at det amerikanske aktiemarked er på et historisk højt niveau, hvilket kan indikere en overvurdering og risiko for en boble, men timing af markedet er svært.

Get More with the Söz AI App

Transcribe recordings, audio files, and YouTube videos — with AI summaries, speaker detection, and unlimited transcriptions.

App Store Google Play

Or transcribe another YouTube video here →