Alkoholer | Kemi B – Organisk kemi 3 — Transcript

Videoen gennemgår alkoholer på B-niveau: funktionelle grupper, navngivning, typer, reaktioner og fysiske egenskaber.

Key Takeaways

Hydroxygruppen er den funktionelle gruppe i alkoholer og afgør deres kemiske egenskaber.
Alkoholer inddeles i primære, sekundære og tertiære, hvilket påvirker deres reaktionsmuligheder.
Primære og sekundære alkoholer kan oxideres mildt til henholdsvis aldehyder og ketoner.
Kondensationsreaktioner med alkoholer kan danne ethers og estere med vand som biprodukt.
Alkoholers polaritet og blandbarhed med vand afhænger af balancen mellem hydroxygruppen og carbonkædens længde.

Summary

Introduktion til alkoholer og deres funktionelle gruppe, hydroxygruppen (OH).
Forklaring af navngivning med endelsen -ol og betydningen af hydroxygruppens placering.
Inddeling af alkoholer i primære, sekundære og tertiære baseret på carbonatomets bindinger.
Oxidationsreaktioner: primære alkoholer danner aldehyder, sekundære ketoner, tertiære kan ikke oxideres mildt.
Beskrivelse af mild og stærk oxidation samt forbrænding af alkoholer.
Kondensationsreaktioner med alkoholer: dannelse af ether og ester med vand som biprodukt.
Fysiske egenskaber påvirket af hydroxygruppens polaritet og carbonkædens længde.
Blandbarhed med vand falder med stigende carbonkædelængde, men flere hydroxygrupper øger polariteten.
Eksempler på navngivning og struktur af cykliske alkoholer og sidekæder.
Vigtigheden af hydroxygruppens prioritet ved navngivning og reaktionstyper.

Full Transcript — Download SRT & Markdown

Speaker A

Velkommen til video nummer tre om organisk kemi på B-niveau. Denne video handler om alkoholer, hvor vi skal kigge på deres funktionelle grupper, navngivning, primære, sekundære og tertiære alkoholer, deres reaktionsmuligheder og deres fysiske egenskaber.

Speaker A

Så den funktionelle gruppe for alkoholer, det er en OH-gruppe, og den kan man også kalde for en hydroxy-gruppe, den kan i alkoholer sidde forskellige steder, den kan både sidde i enden af en kæde eller midt inde på en kæde, og den kan også godt sidde på sådan en cyklisk gren.

Speaker A

Øh, men det er også værd at lægge mærke til, at sådan en OH-gruppe øh findes også i andre typer forbindelser, som ikke klassificeres som alkoholer, fordi de altså også indeholder noget andet, som gør dem til en anden funktionel gruppe og dermed en anden stofklasse.

Speaker A

Eksempler på det kunne være karboxylsyre, som indeholder sådan en gruppe her.

Speaker A

Det kunne også godt være fenoler, hvor at hydroxygruppen ligesom sidder på en et benzenmolekyle, og så bliver det altså til en anden stofklasse, fordi den har nogle andre egenskaber end alkoholer.

Speaker A

Omkring navngivning af alkoholer, så navngiver man dem med endelsen -ol.

Speaker A

Og øhm, der skal man selvfølgelig, når man navngiver, tage udgangspunkt i at fortælle, hvorhen den her hydroxygruppe sidder.

Speaker A

Så for eksempel så har vi her propan-2-ol, som altså hedder 2, fordi at hydroxygruppen sidder på carbon nummer 2.

Speaker A

Man kan også godt stadigvæk have forbindelser, som for eksempel ethanol, hvor at det er åbenlyst, at OH-gruppen ligesom kun kan sidde på carbon nummer 1.

Speaker A

Og derfor behøver man ikke at skrive, at det er etan-1-ol for eksempel.

Speaker A

Hvis man har sidekæder på sit molekyle og stadigvæk har det som en alkohol, så navngiver man egentlig bare sidekæderne fuldstændig, som man ville gøre normalt.

Speaker A

Så vi kan se her har vi fem carbonatomer i den længste kæde, derfor er det pentan-1-ol, fordi OH-gruppen sidder på nummer 1.

Speaker A

Og så har vi de her to methylgrupper, som sidder på henholdsvis nummer 3 og 4, og det er så vigtigt, at når man navngiver, hvorhen de her methylgrupper sidder, så skal man altså tælle hernede fra dette carbonatom, hvor OH-gruppen sidder.

Speaker A

Så man kan sige, hydroxygruppen er ligesom vigtigere at prioritere rent numerisk i forhold til de her sidegrupper.

Speaker A

Og endelig, hvis man har cykliske forbindelser, så navngiver man egentlig også bare dem helt normalt.

Speaker A

Så det vil sige, man navngiver, hvad den cykliske forbindelse hedder, og så får den endelsen for alkoholer, så her har vi cyclopentan-1,2-diol.

Speaker A

Om alkoholer er der en bestemt ting, der gælder i forhold til stillingsisomeri.

Speaker A

Nemlig at den her hydroxygruppe kan jo sidde forskellige steder på nogle forskellige alkoholer.

Speaker A

Og det der så er lige ved alkoholer, det er, at nogle af de her forskellige stillingsisomere, de har forskellige reaktionstyper.

Speaker A

Så derfor der har man inddelt alkoholerne i tre underkategorier.

Speaker A

Og det er altså dem, man kalder for primære, sekundære, tertiære.

Speaker A

Når man laver den her inddeling, så kigger man sådan set på det carbonatom, hvor ens hydroxygruppe sidder.

Speaker A

Og så ser man, om der sidder henholdsvis sådan en radikalkæde, to radikalkæder eller tre radikalkæder.

Speaker A

Hvor de her radikalkæder altså bare er carbonkæder.

Speaker A

Øhm, og det er så ligesom inddelingen er i.

Speaker A

Så her er nogle eksempler på ethanol, som altså er en primær alkohol, og propan-2-ol, som er en sekundær.

Speaker A

Og methylpropan-2-ol, som altså er en tertiær alkohol.

Speaker A

Øh, det er også værd at nævne, at methanol kategoriseres som en primær alkohol, på trods af at man kan sige, hvis man skal være sådan helt stringent, så har den jo ikke sådan et radikal siddende, men tre hydrogener, der ligesom sidder på carbonatomet.

Speaker A

Men den har altså egenskaber som de primære alkoholer.

Speaker A

Så den tæller så ligesom med der.

Speaker A

Og de her tre underkategorier for alkoholerne, de er særligt væsentlige, når vi snakker om alkoholernes reaktionsmuligheder med at lave oxidationsreaktioner.

Speaker A

Øh, så når vi tager sådan en alkohol, så kan vi oxidere dem, og hvis vi har en primær alkohol, og vi laver en oxidation på den, så får vi omdannet den til et aldehyd.

Speaker A

Hvis vi har en sekundær alkohol og oxiderer den, så får vi lavet den om til en keton.

Speaker A

Øhm, og så bare lige for at gøre rammen færdig, kan man sige, hvis man har et aldehyd, så kan man også videre oxidere det til en karboxylsyre.

Speaker A

Så man kan dybest set også godt tage en alkohol og ligesom oxidere hele vejen hen til en karboxylsyre.

Speaker A

Og omkring de her oxidationer, der er det vigtigt at sådan skelne og sige, den her type af oxidationer, som vi har her, kalder man milde oxidationer.

Speaker A

Og en mild oxidation, der mener man altså bare, at den carbonkæde, man har i sit molekyle, den er ligesom bevaret.

Speaker A

Man kan se, for eksempel her ved den sekundære alkohol, der har vi ligesom tre carbonatomer.

Speaker A

Og det har vi også herovre i ketonen.

Speaker A

Og når vi tager ethanol her, så kan vi se, der er to carbonatomer.

Speaker A

Det er der også i aldehydet.

Speaker A

Og det er der også i karboxylsyret.

Speaker A

Så det bliver ligesom bevaret, når man laver oxidationen, hvis man laver den mildt.

Speaker A

Tertiære alkoholer, de kan så ikke oxideres mildt, men de kan forbrændes.

Speaker A

Og det er jo lidt sådan en en gentagende fortælling, at man ligesom kan alle organiske molekyler og brænde dem, og lave forbrændingsreaktioner, så det kan man også godt gøre med de tertiære alkoholer.

Speaker A

Og det kalder man så en, man kan sige, en stærk oxidation, modsat en mild oxidation, for der ødelægger man jo carbonskelettet.

Speaker A

Og får bare lavet det om til CO2 og vand, hvis den altså er er fuldstændig.

Speaker A

Og det kan man også godt gøre med de primære og sekundære.

Speaker A

Derudover, så kan alkoholer også bruges i kondensationsreaktioner.

Speaker A

En kondensationsreaktion er jo en, hvor man tager to molekyler, og så spalter man, så lægger man ligesom dem sammen.

Speaker A

Spalter et lille molekyle fra, som ofte er vand.

Speaker A

Øh, og der er to særlige kondensationer, der er specielle for alkoholer.

Speaker A

Hvis vi har to ens alkoholer, så kan man lave en kondensation, hvor man laver dem om til en ether.

Speaker A

Og der skal man typisk bruge en syre som katalysator.

Speaker A

Og så får man vand ud som biprodukt.

Speaker A

Ligesom det ofte sker der.

Speaker A

Derudover, så kan man også tage en alkohol og en karboxylsyre, og hvis man kondenserer dem, så kan man få lavet en ester.

Speaker A

Og så får man også lavet vand som biprodukt.

Speaker A

Det kræver typisk også en syre som katalysator, og lidt vigtigt, der er det også typisk en sådan reel ligevægt.

Speaker A

Hvor man ligesom er nødt til at tage højde for, at den ligesom også kan løbe tilbage.

Speaker A

Der er selvfølgelig mere om de her reaktionstyper i nogle andre videoer.

Speaker A

Eller de her produkter, man får ud i nogle andre videoer.

Speaker A

De fysiske egenskaber for alkoholerne handler også meget om den her hydroxygruppe, fordi øh, den her hydroxygruppe, den er jo polær.

Speaker A

Så derfor der er her alkoholerne i hvert fald en mulighed for at være meget polære.

Speaker A

Øh, men de fleste alkoholer, de er også forholdsvis upolære på grund af den carbonkæde, der jo ligesom sidder på molekylet, som jo er upolær i sig selv.

Speaker A

Så man kan sige, der er ligesom også et et balanceforhold mellem, hvor stor er carbonkæden i forhold til, hvor mange hydroxygrupper, der sidder.

Speaker A

Og det kan man også godt se, hvis man kigger på for eksempel alkohols blandbarhed med vand.

Speaker A

Så herovre, der har vi nogle alkoholer, propan-1-ol, butan-1-ol, pentan-1-ol og pentan-1,2-diol.

Speaker A

Og vi kan se her i toppen, at for propan-1-ol, der har vi altså et molekyle, eller en forbindelse, der er fuldstændig blandbar med vand.

Speaker A

Så den kan man blande med vand i lige så tossede mængder, man har lyst til.

Speaker A

Når vi så laver carbonkæden en længere og går ned til butan-1-ol, så kan vi se, der sker noget meget drastisk med blandbarhed med vand.

Speaker A

Der kan vi blande den 73 gram per liter vand.

Speaker A

Og går vi ned og laver carbonkæden endnu længere, så kan vi se, at blandbarheden falder igen.

Speaker A

Og det er selvfølgelig, fordi at jo længere carbonkæden er, jo mere upolært bliver det stof, vi kigger på, og hydroxygruppen bliver ligesom betyder mindre, jo længere molekylet er i sig selv.

Speaker A

Men vi kan også se, at hvis vi så som her tager pentan-1,2-diol, øh, så kan vi se, så bliver den igen fuldstændig blandbar med vand.

Speaker A

Og det har altså noget at gøre med det her forhold mellem, hvor mange hydroxygrupper, der er, og hvor mange carbonatomer, der er.

Speaker A

Og som tommelfingerregel siger man, at alkoholer, øhm, de højest kan være polære, hvis de har det her forhold, som hedder 1 til 4 mellem hydroxygrupper og carbonatomer.

Speaker A

Så det vil sige, man kan sige, ligesom propan-1-ol og butan-1-ol.

Speaker A

Kan vi stadigvæk godt karakterisere som værende polære.

Speaker A

Det samme kan man sige om pentan-1,2-diol.

Speaker A

Men pentan-1-ol vil man umiddelbart kategorisere som værende upolær.

Speaker A

Det er selvfølgelig øh mere fuldstændigt at kigge på den den egentlige blandbarhedsværdi.

Speaker A

Men hvis man bare skal lave sådan et et overslag, så er det her en meget god tommelfingerregel.

Speaker A

Omkring deres kogepunkter og smeltepunkter, så kan man sige, at hydroxygruppen igen spiller en stor rolle.

Speaker A

Fordi den gør jo, at man, fordi den er polær, både kan lave øh dipol-dipolbindinger og også lave hydrogenbindinger, fordi den jo indeholder hydrogen bundet til oxygen, udover de Londonbindinger, man selvfølgelig altid kan lave.

Speaker A

Og derfor har alkoholer nogle ret stærke intermolekylære bindinger, og derfor også nogle forholdsvis høje koge- og smeltepunkter.

Speaker A

Og det kan vi blandt andet se, hvis vi kigger på øh pentan-1-ol, hexan-1-ol og så pentan-1,2-diol.

Speaker A

Vi kan selvfølgelig se, når man kigger på pentan-1-ol og hexan-1-ol, at når man ligesom går op et carbonatom, så bliver molarmassen for molekylet selvfølgelig større.

Speaker A

Og det betyder også, at kogepunktet bliver større, fordi at Londonbindingerne jo bliver stærkere, jo større molekylet er.

Speaker A

Men man kan så også se, hvis vi så tager hexan-1-ol og pentan-1,2-diol, som har nogenlunde samme molarmasse, så er kogepunktet for pentan-1,2-diol altså væsentligt større end for hexan-1-ol.

Speaker A

Og det skyldes selvfølgelig, at der her sidder to OH-grupper, som begge to selvfølgelig bidrager til, at øh der kan laves stærkere og flere dipol-dipolbindinger, men også laves stærkere og flere hydrogenbindinger.

Speaker A

Så igen, jo flere OH-grupper man har, jo højere kogepunkt kan man selvfølgelig forvente at have.

Speaker A

Det var, hvad der var at sige om alkoholer.

Speaker A

Næste video om aldehyder og ketoner.

Speaker A

Den kan ses her.

Topics:alkoholerorganisk kemihydroxygruppeprimære alkoholersekundære alkoholertertiære alkoholeroxidationkondensationsreaktionnavngivningfysiske egenskaber

Frequently Asked Questions

Hvad er den funktionelle gruppe i alkoholer?

Den funktionelle gruppe i alkoholer er hydroxygruppen (OH), som kan sidde forskellige steder på carbonkæden.

Hvordan inddeles alkoholer i primære, sekundære og tertiære?

Inddelingen afhænger af, hvor mange carbonkæder (radikaler) der er bundet til det carbonatom, som hydroxygruppen sidder på: én for primær, to for sekundær og tre for tertiær.

Hvilke produkter dannes ved mild oxidation af primære og sekundære alkoholer?

Ved mild oxidation omdannes primære alkoholer til aldehyder, og sekundære alkoholer til ketoner.

Get More with the Söz AI App

Transcribe recordings, audio files, and YouTube videos — with AI summaries, speaker detection, and unlimited transcriptions.

App Store Google Play

Or transcribe another YouTube video here →